I dag er der kun mænd på rådhusets gange. Nu kan de her kendte kvinder gøre dem selskab

Københavnerne skal lede mere end langt efter kvinder på deres rådhus. I hvert fald, hvis det skal være i form af buster af kvinder, der på den ene eller den anden måde har gjort sig fortjent til at blive udødeliggjort, om det så er i marmor, bronze eller andet materiale. Således er ikke én eneste af alle de i dag kendte buster på Københavns Rådhus af kvinder. I stedet er de af fortjenstfulde og for længst hedengangne mænd som brygger Jacobsen, grosserer Tietgen, landsfader Stauning, samfundsrevser Brandes og arkitekt Martin Nyrop, der i sin tid tegnede rådhuset. Således er der ifølge en ny opgørelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen 21 buster samt én statue i rådhushallen og på søjlegangen på første sal, »der alle fremstiller mænd«. Dertil kommer to unavngivne buster af unavngivne mænd på loftet, som der dog ikke er offentlig adgang til. Ritt er første skridt Altså ikke én eneste buste af én eneste kvinde på hele rådhuset. Men det skal der laves om på, lyder det fra politikerne i Københavns Kommune. Tidligere har Socialdemokratiet foreslået, at det bliver opstillet en buste af partifælle Ritt Bjerregaard, fordi hun som byens første kvindelige overborgmester blandt meget andet »banede vejen« for endnu flere kvinder på posten. Men der skal flere kvinder til, lød det fra de andre partier. Derfor skal politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget nu tage stilling, hvordan de skal udvælge disse kvinder. I den forbindelse er der udarbejdet en liste med seks mulige kvindelige kandidater til at få sig en buste på rådhuset. Men der kan sagtens komme andre eller flere kvinder til, lyder det i en indstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Fælles for kvinderne er dog, at de bør være: Borgmestre eller andre markante kvindelige politikere i København Betydningsfulde kvindelige kunstnere eller forskere i København Markante erhvervsdrivende kvinder i København Listen er tidligere blevet udarbejdet af Økonomiudvalget til den såkaldte grupperforpersonkreds på rådhuset. Nina, Emma og … De seks kvinder på listen er: Natalie Zahle (1827-1913): Skolekvinde, hvis arbejde var afgørende for kvinders uddannelsesmuligheder. I 1851 tog hun som en af de første kvinder eksamen som institutbestyrer og åbnede efterfølgende en privat lærerindeuddannelse. Johanne Luise Heiberg (1812-1890): Fremtrædende dansk skuespillerinde og skribent og blandt meget andet Det Kongelige Teaters første kvindelige instruktør. Natasha Saad (1974-2007): Københavnsk rapper og sanger, der døde som 32-årig i 2007 på Jamaica. Hun bliver omtalt som et ikon, og hendes sang »Gi’ mig Danmark tilbage« er kendt af de fleste. Ritt Bjerregaard (1941-2023): Blandt meget andet var Ritt Bjerregaard (S) minister og EU-kommissær og fra 2006 til 2010 Københavns første kvindelige overborgmester, (SFs Hellen Hedemann varetog dog formelt overborgmesterposten i to dage i 2004). Nina Bang (1866-1928): Kvindeforkæmper med meget mere, der som socialdemokrat sad i Borgerrepræsentationen. Blev i 1924 verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering, da hun blev udnævnt til undervisningsminister. Emma Gad (1852-1921): Levede størstedelen af sit liv i København, arbejdede som dramatiker og forfatter. Kendt for etikettebogen »Takt og Tone« og ivrig deltager i samfundsdebatten. »Indflydelsesrige kvinder« På mødet i næste uge i Kultur- og Fritidsudvalget vil De Konservative ifølge udvalgsmedlem Mathilde Kastbjerg stemme for, at kommunen fortsætter arbejdet med at udvælge de kvinder, der fortjener en buste. »Der er gode bud på vigtige københavnske kvinder som Johanne Luise Heiberg på listen,« siger hun: »Men med den bemærkning, at vi jo generelt er imod kønskvoter.« Det gælder ifølge hende »også med hensyn til, hvem der skal lave busterne«. Hun kalder Natalie Zahle »virkelig relevant«, men tilføjer, at der er andre på listen, hvor »man sagtens kan finde nogle andre«. »Men det er store og indflydelsesrige kvinder for København,« medgiver hun. Wokeisme? Mathilde Kastbjerg kan ikke sige sig fri for, at det også handler om identitetspolitik eller ligefrem wokeisme, når der nu skal buster af kvinder op på rådhuset. »Måske skulle vi ændre praksis, så vi i stedet får buster af nogle flere nulevende kvinder,« siger hun. Mathilde Kastbjerg henviser eksempelvis til, at der på rådhuset er flere portrætter af tidligere kvindelige borgmestre, der stadig lever i bedste velgående. »Men med det her har man fundet en række kvinder bare for at finde en række kvinder i stedet for at hædre en enkelt person, der gør et stykke vigtigt arbejde.« Altså en nulevende person? »Ja, hvis det giver mening,« lyder det fra den konservative politiker: »Det kunne være Dronning Margrethe.« https://www.berlingske.dk/metropol/i-dag-er-der-kun-maend-paa-raadhusets-gange-nu-kan-de-her-kendte-kvinder